Intet er mere sikkert end at ugebladene har en ny slankekur mindst hver måned. Den ene mere “revolutionerende” end den anden. At især damebladene har så stor succes med det, skyldes selvfølgelig de idealer, som en blanding af modebranchen og diverse influencere konstant hamrer løs med. Vi skal være slanke eller måske endda magre, for ellers får vi ikke succes i livet. Det synes at være mantraet, og desværre har det nogle yderst uheldige bivirkninger.

Dels er der mange og især unge, der sulter sig, og dels opstår der en uheldig effekt på kvinder, da det er yderst usundt for kvinder at have for lidt kropsfedt. Ofte ender disse mirakelkure i spiseforstyrrelser, sygdomme, hospitalsindlæggelse og desværre også i dødsfald. Lad os derfor prøve at skille tingene lidt ad her.

Den ideelle vægt

Der er masser af tommelfingerregler, men ingen af dem dur til noget, når det handler om din kropsvægt. Man kan altså ikke sige, at er du 160 cm høj, må du maksimalt veje 60 kilo. Eller 50 kilo. Eller en anden vægt. Det skyldes, at hver persons kropsbygning, knoglestruktur og muskelmasse spiller en afgørende rolle for, hvor meget den person vejer.

Når vi så alligevel taler om kropsvægt, skyldes det, at den faktisk kan bruges til noget – men ikke som et udgangspunkt. Her er, hvordan du kan bruge din kropsvægt som en af flere målepunkter:

  • Du skal se dig i spejlet og objektivt vurdere, om du har en fornuftig vægt – og KUN med øjnene
  • Hvis du har det, kan du veje dig, og din vægt er nu i store træk din idealvægt
  • Hvis du er “for stor” i spejlet, må du huske tilbage til, hvad din kropsvægt var, da var tilfreds – og så er det din idealvægt

En feminin kropsform med runde hofter og lidt til gården og gaden på en 160 cm høj kvinde kan sagtens have samme vægt, som en kvinde på 175 cm, der er mere slankt/mynde-agtigt bygget med smallere hofter, mindre bag og mindre bryster. Og begge kropsvægte såvel som visuelle udtryk er nøjagtig lige perfekte!

Den psykiske vægt

Her bliver det straks mere kompliceret, for psyken spiller en enorm rolle på, hvordan vi opfatter os selv. Tager vi førnævnte eksempel med en såkaldt full-figured kvinde, kan det sagtens være således, at hun reelt har en sund vægt, men at hun oplever sig selv som værende overvægtig.

Det fører så ofte til en eller flere slankekure, der måske og måske ikke medfører et vægttab, som dybest set er et vægttab, hendes krop slet ikke er beregnet til.

Slank og spinkelt bygget kvinde tæt på undervægtig

Ser vi på kvinden i billedet her, vil mange kvinder nok tænke: “Bare jeg var så slank”. Sagen er, at kvinden i billedet er det, der kaldes for spinkelt bygget, og hun er i bedste fald normalvægtig – snarere en smule undervægtig.

Hvis du som kvinde ikke er så spinkelt bygget, og du alligevel går efter en decideret vægt, risikerer du både at se stærkt undervægtig ud og at skade dit helbred!

Hvordan ser du i spejlet, at du er overvægtig?

Det er faktisk nemt nok. Der gælder dog lidt forskellige “regler” afhængigt at, om du er mand eller kvinde:

  • For mænd: Hvis din mave set forfra er bredere end dine skuldre og/eller hvis din mave stikker længere ud end din næse (set fra siden) når du står ret, er du sandsynligvis overvægtig.
  • For kvinder: Hvis din mave stikker længere ud end dine bryster (set fra siden) og/eller du har englevinger (deller på ryggen) i retstående stilling, er du sandsynligvis overvægtig.

Er slankekure løsningen på overvægt?

Som hovedregel nej! Undtagelsen er svær overvægt, hvor en decideret slankekur til at kickstarte et vægttab kan være nødvendigt. Løsningen på en mere moderat overvægt er en permanent omlægning af din spisestil og kostvaner.

Hemmeligheden her ligger i at forstå et meget vigtigt element:

Hvis du har opbygget din overvægt over for eksempel 10 år, er det både sundhedsfarligt og umuligt at forvente, at du kan tabe din overvægt på få måneder! En gylden regel er: For hvert år, du har brugt på at opbygge din overvægt, skal du bruge 1 måned på at tabe den igen. Altså: Har du taget 20 kilo på over 10 år, skal du forvente at bruge op til 10 måneder på at opnå din gamle vægt igen – og beholde den.

Kan det så ikke gøres hurtigere? Jo såmænd, en dine chancer for at fastholde dine resultater falder dramatisk! Det er de solide og langsomme vægttab, der holder. Det skyldes, at et kontrolleret og langsomt vægttab kan opnås, uden du skal sulte dig, spise besynderlige retter og uden at du mister din glæde ved mad, livet og dig selv.

De fleste (ikke alle) slankekure og slankestrategier handler om afsavn, tælle kalorier, lidelse og tab af livsglæde. Og det medfører trøstespisning, og så er vi ret tilbage i den onde cirkel.

Full figured kvinde

Hvad virker så til vægttab?

Det gør viden om, hvad du spiser – mere end noget andet. Kendskab til sukker og hurtige kulhydrater gør, at du stille og roligt kan fravælge de værste, og så kommer det første vægttab, der psykisk sætter dig i stand til at glædes. Når det sker, bliver resten næsten en leg.

Det er vigtigt at arbejde med rigtig mad – og nok af det. Begynder du at sulte dig, går din forbrænding NED i stedet for at gå OP. Og så stopper vægttabet med det samme, og ofte stiger vægten igen, fordi din krop tror, der er hungersnød.

Det vil føre for vidt at beskrive denne type kostomlægning her, men der er en virkelig god metode, der tager afsæt i, at det skal være nemt, smage godt og absolut ikke kræve tilberedning af “mærkelig mad”. Her henviser til Slankeskolen, som mange tusinde danskere har haft stor succes med.

Lær at elske dig selv, som du er – og i stedet for at sigte efter et ofte urealistisk og/eller usundt ideal: Lær at spise dig glad og langsomt slankere. Det gør også livet meget sjovere.