Spring til indhold

Firmarengøring i Brabrand?

  • 3 min read
  • af

I har fundet det perfekte sted, som I kan leje jer ind i. Et gammelt mejeri – som ligger sådan lidt af vejen i Brabrand, men alligevel tæt på Aarhus. Mejeriet fungerer ikke længere. Det har hvide klinker overalt. Og store lokaler. Det er et perfekt sted, hvor I kan starte jeres nye virksomhed. I skal nemlig til at producere videoer for forskellige kunder, der vil reklamere for de produkter og ydelser, de sælger. I har derfor brug for store rum til studier og til at bygge scenografier i. I har brug for kontorværelser, hvor videoerne skal klippes sammen. Og hvor lydteknikeren også kan få ro til at arbejde. Og ja, det er da fedt at skulle arbejde et unikt sted. Mejeriet har jo haft en lang historie.

Renoveringen snart færdig

Lige nu er I ved at få lagt de sidste hænder på nogle af de renoveringsarbejder, I påtog jer. Du og din partner i firmaet har fået tilbud på flytning af alt jeres grej. I har også fundet ud af, at nogle af jeres nye medarbejdere bor ikke så langt fra mejeriet. Så de er glade for ikke at skulle helt ind til Aarhus centrum hver eneste dag.

Du har påtaget dig at stå for alt det praktiske med hensyn til flytning og rengøring på jeres nye arbejdsplads. Din partner tager sig af det administrative: Indberetning om ny adresse for virksomheden. Økonomien i hele forretningen mv. Der er mange små ting, der lige skal huskes.

Professionel rengøring i Brabrand?

Men det her med rengøringen er du altså ansvarlig for. Ikke sådan at du selv skal vaske gulve og sørge for udluftningen. Nej, opgaven er at finde et firma, der kan varetage denne opgave på en tilfredsstillende vis.
Du har derfor været på nettet for at søge efter ”firmarengøring i Brabrand”. Det gav ikke så mange resultater. Så du har søgt efter ”erhvervsrengøring Brabrand”. Det var heller ikke en succesfuld søgning. Du prøvede med ”rengøringsservice i Brabrand”. Intet held.

Hør her: Du har fået Brabrand på hjernen. Det er da også lidt eksotisk og meget præcist. Men:
Prøv at udvide din søgning til fx ”kontorrengøring i Aarhus”.

Det er ikke så svært

Du vil med garanti finde adskillige rengøringsfirmaer, som også udfører rengøring i Brabrand. Når du så har fundet tre til fem forskellige rengøringsfirmaer, så kontakter du dem – et for et.

Du skal have at vide, hvad det koster at få deres ydelse. Du skal have at vide, om du selv skal stå for indkøb af rengøringsmidler og redskaber – eller om det er noget firmaet selv varetager. Du skal forklare dem, at I har nogle værdifulde redskaber (kameraer, mixerpulte, højtalere mv.), som ikke må beskadiges, og at du derfor forventer, at personalet, der skal stå for rengøringen, har omtanke og passer på. Og du skal selvfølgelig også have alt at vide om arbejdsskadeforsikring – hvem dækker, hvis en af rengøringsfirmaets medarbejdere glider på en glat klinke, falder og slår sig?

Ja, du skal afdække alle mulige vinkler, så du kan få lavet en god kontrakt med det bedste rengøringsfirma, der har forstand på hygiejne på arbejdspladsen. Om det så er et firma fra Brabrand eller Aarhus er sådan set lige meget.