Der blev ikke lavet eller udrettet noget som helst her i huset i går. Jeg sad hele dagen og så på videoer. YouTube. Ikke fordi jeg søgte efter noget bestemt. Det er bare sjovt en gang imellem at falde over en sjov eller interessant video og, så fordybe sig i emnet, som den handler om. Det er jo meget sjældent, at der kun findes en enkelt video om emnet. Det er en tidsrøver. I hvert tilfælde for mig. Jeg faldt tilfældigvis over en video, der viste, hvordan man budgettere på en måde, så man også kan spare lidt op. Interessant for mig. Jeg har jo den her tendens til at bruge for mange penge. Ofte penge, som jeg ikke har. Og jeg ved, at jeg gør det. Har bare aldrig helt tænkt over, at det kan føre til gæld og dermed store problemer senere i livet. Så det var et emne, der både var relevant og interessant for mig.
Videoer
Men, men, men. Jeg fandt jo hurtigt ud af, at der findes rigtigt mange Youtubere, der bare viser deres budget frem. Og så sidder de og tæller pengesedler. De forklarer sjældent, hvorfor. Men der var nogle enkelte, som fortalte om, at deres kanal på YouTube faktisk giver den en lille indkomst, som de så bruger til at afvikle deres gæld med. De har faktisk mange abonnenter, som følger dem på YouTube. Det gav mig selvfølgelig en idé: Kan jeg lave en serie videoer på YouTube, så jeg kan få en sideindkomst og komme af med min egen gæld?
Jeg begyndte at undersøge, hvad der skal til for at blive succesfuld på YouTube. (Og jeg er stadig ved at undersøge, hvordan og hvorledes! – Så der går noget tid, inden jeg kommer i gang – hvis jeg nogensinde kommer i gang.) En af de ting, som jeg fandt ud af, er, at man skal lave videoer, der handler om noget, som er interessant for en selv. Og som mange andre mennesker også har interesse for. (Er der nogen, der ikke er interesserede i hurtigt at komme af med deres gæld?)
Hundeskole på nettet
Selv har jeg ikke lyst til at fremlægge min privatøkonomi og at vise videoer, hvor jeg tæller mønter. Så jeg har lagt hjernen i blød og er nået frem til: Jeg kan se, at mange mennesker gerne ser videoer på YouTube, der handler om sjove og nuttede hundehvalpe. Ja, om hunde i det hele taget. Og det har fået mig til at tænke, at jeg muligvis kunne få succes med en YouTubekanal, der handler om hundetræning online. Det er nemlig noget, jeg er meget interesseret i. Har altid haft hunde og har nydt at lære at træne dem. Jeg vil ikke sige, at jeg er verdensmester i hundetræning. Men jeg er god. Og har da også fået tilbud om at arbejde som assistent for en professionel hundetræner. Som assistent. Måske vil det være en god idé. Jeg kunne kombinere mit fritidsjob som hundetræner og lave videoer af det, som så bliver uploadet på YouTube. Slå to fluer i et slag så at sige. Det skal jeg overveje.