Spring til indhold

Isoler gulvene

  • 3 min read
  • af

Et gulv er ikke bare et gulv. Der er stor forskel på gulve. Det er noget vi slet ikke tænker på til dagligt, medmindre vi er ved at bygge. Et gulv er en konstruktion, der består af flere lag. Og det kan være meget forskelligt, hvor mange lag det skal bestå af, da der er forskel på gulvet i stue- eller kælderetagen og etager ovenpå stueetagen. Det gulv, der ligger mod – eller i – jorden har flest lag. Vi kalder det for et terrændæk. Terrændækket skal sikre stabilitet, det skal kunne holde på varmen – og det skal sikre imod fugt, der trænger op fra jorden. Det er store krav – og sådan har det ikke altid været. Men i dag har vi altså store krav til det gulv, der ligger direkte mod jorden.

Hvordan laves et terrændæk?

Det er sådan at et terrængulv nemt kan bestå af op til 6 forskellige lag:

Det lag, der ligger dybest nede kan være et lag grus, der flades (komprimeres), så det ligger helt vandret ovenpå jorden. Det bidrager til at fugt ikke trænger op. Dernæst lægges et kapillarbrydende lag. Dette er laget der sikrer imod at fugt trænger op i gulvet. Det kan bestå af endnu et lag – men finere – grus. Det kan også bestå af fx leca-nødder.

Det tredje lag er et lag isoleringsmateriale. Det er laget, der skal bidrage til at holde kulden væk. Det kan bestå af et fast materiale – fx polystyren, som fås i faste plader. Plader kan dog være lidt besværlige at lægge oven på det kapillarbrydende lag.

Thermotec

Derfor kan det være en fordel at bruge Thermotec, som er et isoleringsmateriale, der består af små kugler. Det er nemt at lægge, fordi det kan forme sig efter eventuelle ujævnheder i det forrige lag – og det kan nå helt ud i hjørnerne mellem gulvet og væggene. Thermotec er også nemt at få lagt totalt plant – altså vandret. Oven på isoleringsmaterialet skal lag nr. 4 så lægges. Dette lag består af armeret beton. Armering betyder, at der er lagt et net ind i betonlaget, som bliver støbt. Det er det net, hvortil eventuel rør til gulvvarmen fastgøres. Dette lag kaldes ofte for slidlagsgulvet. Og herfra kan jeg kun på kraftigste anbefale Estrich slidlagsgulve her. De kan nemlig også fungere lydisolerende.

Potentielle problemer med radon

Lag nr. 5 er der ikke altid brug for. Men det kan være fornuftigt at lægge lag nr. 5. Især, hvis du påtænker, at gulvet, som du skal gå på, skal være lavet af træ. Dette lag er en radonspærre. Det er en ganske tynd membran, som forhindrer at radon* trænger ind i boligen. Det sidste lag er så selve den gulvbelægning, du har valgt: Træ, klinker, marmor eller måske noget andet. Så når du bygger, så skal du altså være opmærksom på at terrændækket er vigtigt. Det sikrer imod fugt, det isolerer og det sikrer stabilitet.

*: Radon er radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden. Den kan være farlig for helbredet.
Især på Sjælland, Fyn og det østlige Jylland er der meget radon. Du bør få dit hus radonsikret, hvis det ikke allerede er gjort.