Når Bo Libergren igen stiller sig til rådighed som kandidat for Venstre ved regionsrådsvalget i 2025, er det ikke bare endnu en genopstilling. Det er et klart signal om, at kontinuitet i sundhedspolitik kan være vigtigere end politisk skiftepolitik.
Med mere end 25 års erfaring i regional- og lokalpolitik repræsenterer Libergren noget, der er blevet sjældent i dansk politik: Den langsigtede strateg, der har været der længe nok til at se, hvilke reformer der virker, og hvilke der kun flytter problemerne rundt.
Hans kandidatur til regionsrådsvalget 2025 bygger på en enkel tese: “Mennesker før systemer.” Men efter år som regionsrådsformand er spørgsmålet, om han har formået at omsætte den filosofi til konkrete forbedringer.
Når erfaring møder fremtidens udfordringer
At have været i regionalpolitik i over to årtier giver et unikt perspektiv på, hvordan sundhedssystemet udvikler sig. Libergren har været med til at navigere gennem strukturreform, økonomiske kriser og ikke mindst coronapandemiens påvirkning af sundhedsvæsenet.
Men erfaring kan også blive en byrde. Hvordan holder man friske øjne på systemets problemer, når man selv har været med til at forme dem? Libergrens svar er konstant at gå tilbage til borgerens oplevelse: Virker det i hverdagen?
Det lokale perspektiv som styrke
Libergrens politiske DNA handler om respekt for det lokale perspektiv. “Det er i mødet med borgerne og de konkrete udfordringer, at de bedste løsninger opstår,” siger han. Men kan den tilgang overleve i en tid, hvor sundhedsudfordringerne i stigende grad kræver nationale og internationale løsninger?
Hans strategi er “at lytte, lære højt sammen med fagfolk og borgere, og at prioritere tydeligt, når alt ikke kan gøres på én gang.” Det lyder fornuftigt, men hvordan prioriterer man i et sundhedssystem, hvor alle behov føles akutte?
Sundhed, bæredygtighed og ansvarlighed
Libergrens ambition er at skabe en region, hvor sundhed, bæredygtighed og ansvarlighed går hånd i hånd. Det er en balancegang, der bliver stadig mere kompliceret. Hvordan investerer man i grønne teknologier på hospitalerne, samtidig med at behandlingskapaciteten skal øges?
Bæredygtighed i sundhedssektoren handler om mere end bare CO2-udslip. Det handler om økonomisk bæredygtighed i et system med stigende omkostninger og demografisk pres. Det handler om social bæredygtighed, hvor sundhed ikke bliver en luksus forbeholdt de velstillede.
Kontinuitet versus fornyelse
For Venstre repræsenterer Libergren både kontinuitet og troværdighed. Han har vist, at han kan arbejde på tværs af politiske skel, når det handler om borgernes sundhed. Men er kontinuitet det, som Region Syddanmark har mest brug for?
Argumentet for kontinuitet er, at sundhedsreformer tager tid. At hoppe fra den ene strategi til den anden, hver gang der kommer nye politikere til, skaber uro og ineffektivitet. Libergrens erfaring gør ham i stand til at se langsigtede konsekvenser af politiske beslutninger.
Argumentet imod er, at systemerne har brug for friske øjne og nye ideer. At erfarne politikere kan blive blinde for systemets svagheder og for træge til at omstille sig til nye realiteter.
Hvad kan vælgerne forvente?
Som genopstillingskandidat har Libergren både fordele og ulemper. Han kan pege på konkrete resultater fra sin tid som regionsrådsformand, men han skal også stå på mål for de områder, hvor fremskridtene har været langsommere.
Hans fokusområder for den kommende periode vil formodentlig bygge videre på de satsninger, han allerede har sat i gang: Stærkere psykiatri, det nære sundhedsvæsen, mere lighed i sundhed og bæredygtige løsninger.
Men hvad med de nye udfordringer, der venter? Demografiske ændringer, teknologiske gennembrud, klimaforandringernes påvirkning af sundhed og ikke mindst presset fra en økonomi, der skal finansiere stadig dyrere behandlinger.
Venstres regionalpolitiske dilemma
For Venstre som parti repræsenterer Libergren en interessant profil. Han kombinerer liberal filosofi med pragmatisk tilgang til det offentlige sundhedssystem. Men hvordan balancerer man mellem ønsket om effektivitet og markeds-løsninger med behovet for at sikre lige adgang til sundhed?
Libergrens tilgang – mennesket før systemet – kan være svaret på det dilemma. Ved at fokusere på borgernes konkrete oplevelser frem for ideologiske principper kan han måske bygge bro mellem liberal politik og social ansvarsfølelse.
Målet for 2025-2028
Hvis Libergren bliver genvalgt, vil hans næste periode sandsynligvis blive målt på, om han kan levere på de langsigtede visioner, han har sat i gang. Kan det nære sundhedsvæsen blive en realitet? Bliver psykiatrien virkelig tættere på borgerne? Opnås der reel lighed i sundhed på tværs af postnumre?
Det bliver også en periode, hvor bæredygtighedsdagsordenen for alvor skal implementeres i sundhedssektoren. Hvor kunstig intelligens og digitale løsninger skal integreres hensigtsmæssigt. Og hvor demografiske ændringer vil lægge et stadig større pres på systemet.
Libergrens kandidatur handler i bund og grund om spørgsmålet: Er kontinuitet og erfaring det vigtigste, eller har Region Syddanmark brug for en ny retning? Det er et valg, som vælgerne må tage stilling til i 2025.