Spring til indhold

Minimalistisk badeværelse

Der skal altså gøres noget ved badeværelset. Det er forældet. Det ser forfærdeligt ud. Det er slet ikke i stil med jeres minimalistiske – men alligevel meget udsøgte livsstil. Det gamle badekar skal væk. Ingen tager karbad længere. Vi sparer jo på vandet, og fordi nøjsomhed har første prioritet i jeres liv, så er karbad bare ikke noget, I vil. Hygiejnen – både den personlige, men også i hjemmet har dog også høj prioritet. Derfor skal badeværelset indrettes minimalistisk, og det skal være nemt at holde rent.

Lækkert og enkelt

Derfor skal der bruges produkter i det nye badeværelse, som er flotte, men som ikke kræver alt for meget tid, når de skal holdes rene. I har fundet klinker og gulvbelægning, der er nemme at holde rene. I har fundet toiletkumme og håndvask, der er skarpe i designet, og som heller ikke kræver stort tidsforbrug til rengøringen. Nu er det næste skridt at finde de rigtige og flotte brusevægge til rummet. I har set på flere forskellige løsninger. Der er nogle fine forslag ind imellem. Men der er lige den der med hygiejnen. Der, hvor brusevæggene mødes, er det svært at få helt rent. Der kan komme ansamlinger af fugt og mug. Ikke rart at skulle bokse med. Og slet ikke i linje med jeres livsstil, hvis I skal til at bruge kraftige kemikalier.

Tænk på pladskravene

Et løsningsforslag ville være, at I kun sætter en enkelt brusevæg op, som er stor nok til at kunne dække hele arealet, som dråber fra bruseren bliver spredt ud over – den tager også mindre plads end en brusedør, som du kan læse om her. Den sætter I op lige overfor væggen i badeværelset. I får dermed en løsning, der ligner en luftigt og svævende brusekabine som bare ikke er lukket på to af siderne. Det kræver mindre tid til rengøring – og det er faktisk også en løsning, der vil lette eventuelle udfordringer med ventilation og udluftning i badeværelset.