Der er ingen tvivl om, at rigtig meget har ændret sig, siden forfatterne bag denne hjemmeside selv frekventerede de første skoleår og trådte deres barnelokker i klasseværelserne. Uden at det overhovedet skal opfattes som gammelmandssnak eller uforpligtende brok over fordums tid, må vi bare erkende, at ikke alt er ændret til det bedre. I vores øjne er den generelle kvalitet af undervisningen i helt basale fag som dansk, historie, geografi og samfundsfag ganske enkelt faldet dramatisk over årtierne.
Folkeskolen har gennemgået adskillige reformer, strukturændringer og pædagogiske eksperimenter, men det lader til, at man undervejs har tabt nogle af de mest fundamentale byggesten for god dannelse og reel faglig læring på gulvet.
De fortabte unge og det faglige niveau
De unge mennesker, der i dag går i de ældre klasser, eller som har forladt grundskolen de senere år, har i mange tilfælde en markant ringere almenviden om for eksempel verdenshistorie og geografi, end vi selv havde dengang i slutningen af 1970’erne, da vi forlod skolen. Dengang var der en fasttømret tro på udenadslære, faste rammer, disciplin og dybdegående kendskab til nærområdet såvel som den store verden udenfor.
Det samme gør sig gældende med noget så fundamentalt som vores fælles danske modersmål.
Når man læser, hvad disse unge mennesker præsterer at skrive i forskellige sammenhænge, er det ofte nærmest så hændervridende, at det skriger til himlen. Ikke blot er der en meget stor del af dem, der ganske enkelt ikke kan stave til almindelige, gængse ord – deres generelle evne til at formulere blot ganske enkelte sammenhængende sætninger er til tider næsten ikke til stede. Grammatikken sejler, og tegnsætningen virker som et tilfældigt levn fra en anden tid.
Her tænker vi naturligvis ikke på decideret ordblinde elever eller børn med særlige indlæringsvanskeligheder, som falder i en helt anden og yderst forklarlig kategori. Næ – det handler i stedet om en udbredt, reel dårlig stavning kombineret med et helt grundlæggende ukendskab til basal sætningsopbygning og sproglig fornemmelse.
De bløde værdier og det digitale pres
Så er der hele det store skisma med de digitale medier og smartphones, der i dag i udpræget grad synes at styre hverdagen og det sociale liv i skolen. Det handler konstant om den helt rette påklædning, de nyeste trends, online popularitet og ikke mindst kropsvægt og udseende. Gruppepresset er i dag enormt, båret frem af skærmenes konstante tilstedeværelse, og der er objektivt set markant flere børn og helt unge, der i dag kæmper med reelle mentale problemer, stress og mistrivsel, end der var dengang.
Dengang vi gik i skole, så vi ikke meget til den form for digitalt forstærket mobning, og det med absolut at skulle være klædt i dyre, rigtige tøjmærker var på mange måder et ikkefænomen. Fællesskabet blev i højere grad båret af de fysiske aktiviteter i frikvarterne frem for konkurrencen om digitale likes.
Hvad betyder det for fremtiden?
I praksis betyder denne uheldige udvikling jo, at skolerne i dag åbenlyst udspyr klasser efter klasser af svagt talende, usikkert skrivende og i stigende grad individualiserede individer, der oven i købet ofte fremstår historieløse og knap nok kan udpege de centrale europæiske lande på et landkort.
Skolen skal naturligvis følge med tiden, men når de basale faglige kompetencer og den almene dannelse viger pladsen for endeløse pædagogiske strømninger, går det ud over generationer af børn.
Så ja – vi mener helt oprigtigt, at det er en kedelig udvikling. Sådan er det, og det er på høje tid, at vi tager en ærlig og uforfalsket debat om skolens egentlige formål.
Her har du nogle relevante links med mere information om undervisning og kvalitet i skolen:
- EMU
- Undervisningsministeriet